D J Æ V L E N S   A D V O K A T

Djævlens Advokat er et rådgivningskoncept med mennesket/medarbejderen i centrum for kunst, kultur, arbejdslivet og privatlivet.

Djævlens Advokat selv har en lang professionel karriere bag sig i arbejdet med at sikre den psykologiske og indholdsmæssige kvalitet i møder. Foredragsholderen har levet længe og intenst nok til at have nogle erfaringer at give videre af, og samtidig er han tilstrækkelig ung til også selv at kunne få glæde af dem. Her er de professionelle erfaringer:

·        Som sceneinstruktør, uddannet i København og Connecticut

·        Som skuespiller (blandt andet Francois i Matador)

·        Som journalist, nyhedsvært og talkshowvært på tv i 5 år

·        Som kommunikationsrådgiver (større virksomheder, politiske partier)

·        Som informationschef i det private erhvervsliv

·        Som direktør for større københavnsk restaurantprojekt

·        Som generalsekretær for Danmarks Teaterforeninger i 10 år, hvor arbejdet bestod i dels at arrangere møder fra 5-500 deltagere, dels i politisk holdningspåvirkning, mediekontakt, afholdelse af kurser og foredrag

·        Som indehaver af konsulentvirksomhed gennem 18 år

·        Som forfatter (Bogen: ”Hvordan synes du selv, det går?” - udkommet 3. maj 2010)

Læs om min nye bog på: http://andersenske.dk/boeger/hvordansynesduselvdetgaar

Og læs neden for om de ydelser, djævlens advokat kan tilbyde.

 

 

D J Æ V L E N S   A D V O K A T

Peptalk:

”Kultur, erhverv og livskvalitet”

Hvad en voksen mand har fået ud af livet ved at tænke sig om.

Velkommen til virkeligheden og et foredrag, der med et smil på læben og en ræv bag øret rusker op i dine gamle vaner og din behagesyge. Dine medarbejdere får et mentalt kurbad, en slags fuldstændig ukrukket foredrag om værdien af at åbne sig mod kunsten, kulturen, virkeligheden og sine medmennesker. 

Det handler om at få dine medarbejdere ud af klappen og ind i livet - med selvironi, humor, sund fornuft og en anerkendelse af dine medarbejdere som tænkende væsener. Den handler om at vokse som menneske og genopfinde sit eget liv.

Selvfølgelig kan man leve et liv uden at interessere sig for kunst. Men det bliver også derefter. Ved at suge til sig af bøger, film og teater, der kræver aktiv undren, kan man få øjnene op for muligheder, man ikke vidste fandtes. Kunst er selvhjælp, før problemerne opstår. Kunst er vejen til et liv med udsyn og mening, den kan åbne ens sind og dit hjerte. Og kunsten skal her forstås meget bredt, for det handler om at lade sig inspirere af de mennesker, der lever og udforsker livet kreativt, det være sig inden for kunst, videnskab eller filosofi. Det giver inspiration, anerkendelse, sjove oplevelser, udfordringer og mening i tilværelsen. Og der ligger en hel verden derude og venter på lige netop dét, det enkelte menneske har at tilbyde!

Underholdning giver det, man forventer. Kunst det, man ikke forventer.

Medarbejdere der interesserer sig for kunst og kultur har positiv effekt på samarbejdsmiljøet og bundlinjen.

Prisniveau: Kr. 8-18.000

 

 D J Æ V L E N S   A D V O K A T

Det gode møde

Mødernes kvalitet er helt afgørende for medarbejderens motivation og dermed virksomhedens succes. Men møder er ofte et helvede – konferencer, briefinger, generalforsamlinger, medarbejdersamtaler, kundepræsentationer. Alle arbejdsrelaterede møder. Et helvede for dem der tilrettelægger, for dem der afvikler og for dem der deltager. Der kan der med forholdsvis enkle midler rettes op på.

Inviter Djævlens Advokat inden for og få den afslørende flue på væggen til møder af alle slags, en professionel tilgang med en ræv bag øret og et glimt i øjet. Djævlens Advokat ser, hvor det går galt og især, hvilke spor du med fordel kan arbejde videre på.

Besøget udmunder i en detaljeret og skræddersyet skriftlig handlingsplan for, hvordan man bedre kan tilrettelægge og gennemføre et møde. Når du har læst handlingsplanen grundigt igennem, samler vi op i et personligt møde.

Konceptet har fungeret allerbedst over for i forvejen succesrige mennesker, der blot ønsker lige at give mødekvaliteten en tand ekstra. Udgangspunktet er naturligvis, at du som leder er et professionelt menneske, der blot ønsker at skabe en mere konstruktiv, informativ og dynamisk stemning i møderne. Det er du sikkert som ansvarlig leder i forvejen ganske god til, men er du også en så fremsynet leder, at du tør lade et uvildigt professionelt øje få medindflydelse? Tør du åbne op for en helt ny mønsterbrydende kreativitet og originalitet? Min erfaring er, at der i virksomheder af snart sagt enhver størrelse meget hurtigt sniger sig dårlige vaner ind i tilrettelæggelsen og afvikling af de møder, som ingen virksomhed kan undvære. Det er ikke ond vilje fra nogens side – det er bare noget, der sker. Og det er vigtigt at undgå, at det sker. Møder uden gnist er – ligesom forhold uden lidenskab - ødelæggende.

Prisniveau: Kr. 12.000-18.000.

  

D J Æ V L E N S   A D V O K A T

Moderator og ordstyrer

I har brug for at sætte en problematik på dagsordenen I en debat. Og I har brug for, at det foregår i en ordentlig atmosfære, således at effekten umiddelbart kan aflæses på samarbejdsmiljøet. Her kommer den saglige og også afslappede mødestyring ind.

Prisniveau: Kr. 8.000-25.000

  

D J Æ V L E N S   A D V O K A T

Mødeledelse

Møder kan være af en så ømfindtlig og kontroversiel karakter, at det kan være nødvendigt at hente bistand eksternt. Det handler ikke om som leder at fralægge sig ansvaret. Og heller ikke om at være bange for at sige det ubehagelige, for det tror jeg som udgangspunkt, at den gode leder kan, når han skal. Den handler nærmere om at ramme en psykologisk tone, der er befordrende for alle parter. Og her kan en ekstern mødeleder være en gave, fordi man kan lytte til ham ”uden støj på linjen” så at sige.

Prisniveau: Kr. 12.000-35.000.

  

D J Æ V L E N S   A D V O K A T

Meeting design

Vi kan levere højtkvalificeret, højtprofileret og customized indhold til møder af enhver art. Det være sig inspirationskurser, seminarer, konferencer, ja sågar noget så internt som generalforsamlinger. Du skal blot sørge for de fysiske rammer. Så skræddersyer og sammensætter vi det optimale indhold. Og der er ikke noget med overlevelseskursus i form af kanindræberkurser eller cowboylandsby her. Vi arbejder med voksne mennesker.

Prisniveau: Kr. 15.000-55.000.

 

 D J Æ V L E N S   A D V O K A T

Motivationssamtale

Giv dine nærmeste underordnede et mentalt kurbad!

Fungerer nøglemedarbejderen dårligt og forstår han ikke advarselssignalerne? Og kniber det også med motivationen?

Vi tager hul på processen på én enkelt intens dag, hvor din medarbejder i en 3-timers samtale bliver konfronteret med sine valg, sine fejl og især sine muligheder. Og hvor der vil blive præsenteret praktiske løsninger på sammensatte problemer. Kodeordet er handling.

Som afslutning på de 3 timer vil din medarbejder modtage en personlig handlingsplan og skriftlig beskrivelse af, hvad der skal fokuseres på for at få ændret tingenes tilstand. Vi slutter af med en opfølgende 2-timers samtale.

Ikke en facitliste, men en inspiration. Og måske en ny start. Der vil kunne aflæses i arbejdsindsatsen og den generelle adfærd. Og dermed på bundlinjen.

Som udgangspunkt foregår samtalen i det centrale København, men der vil kunne laves specielle aftaler for resten af landet.

Prisniveau for de 5 timers samtale inklusiv fuld forplejning samt afsluttende skriftlig redegørelse og handlingsplan samt opfølgende telefonsamtaler og e-mails: kr. 12.800.

 

D J Æ V L E N S   A D V O K A T

Medie- og skærmtræning

Siger sig selv i disse medieafhængige tider. Få dig selv og dine nøglepersoner bevidstgjort om ganske enkle regler for optræden i de elektroniske medier. Meget redskabsorienteret. Underviser har 5 års erfaring som journalist og nyhedsvært og er uddannet sceneinstruktør.

Prisniveau: Kr. 12.000-35.000.

 

D J Æ V L E N S   A D V O K A T

Foredrag:

”Hvordan synes du selv, det går?”

En peptalk om at komme ud af klappen og ind i livet. Og om at tage det personlige ansvar på sig. Baseret på bogen af samme navn.

Prisniveau: Kr. 8.000-12.000.

 

D J Æ V L E N S   A D V O K A T

Kontakt og henvendelse:

Jan Middelbo Outzen

Journalist, sceneinstruktør, forfatter, foredragsholder

Gråbrødretorv 16 A.

1154 København K.

26270206

Janmiddelbooutzen@gmail.com  

 

Om bogen: www.hvordansynesduselvdetgaar.dk

Om den personlige rådgivning: www.mentalt-kurbad.dk

Om møder og andre businessaktiviteter: www.djaevlensadvokat.dk

 

Foto: Steen Redder